Bæredygtigt liv, grønt, Livet på Dambækgaard, Opskrifter

Sæsonskifte: Mødet mellem sommer- og efterårsgrønt

Jeg værdsætter i meget høj grad at bo i et land, hvor vi kan mærke årstiderne skifte. Jeg tror, min begejstring for fx kålsalater, jordbær og æbler, ville være væsentlig mindre, hvis jeg havde fri adgang til dem hele året rundt.

Her ville den kvikke læser selvfølgelig kunne anføre at: ” Det har supermarkederne da sørget for, du har. ” Og ja, det har de i allerhøjeste grad, men det passer ikke rigtig ind i livsstilen som selvforsyner og bæredygtig bondekone frit at købe, hvad supermarkederne falbyder. For ærlig talt, så er der en kæmpe forskel på, om dine jordbær er plukket for 20 minutter siden i din egen have, eller for 5 dage siden i Sydafrika, og har brugt de sidste dage på en massiv CO2 udledning i transport. Det kan smages både i den reelle smag og den dårlige smag i munden over unødig miljøbelastning.

Er der noget som at høste den første spinat til en spinattærte, ovenpå en vinter, hvor rodfrugterne til sidst er ved at være mere end almindeligt slatne, eller at høste de første spæde blade grønkål og blande dem med de første æbler eller vindruer fra årets høst og valnødder til en grønkålsalat, når høsten af drivhusgrøntsager begynder at ebbe ud i oktober måned?

Men udover at kunne nyde den gode smag, så er sæsonskift sjovt nok også det tidspunkt på året, hvor jeg er mest inspireret til at prøve nye opskrifter af i køkkenet.

Når sommeren for alvor bliver afløst af solskinsfyldte efterårsdage med den begyndende kølige vind, der varsler om aftener foran brændeovnen med varm hyldebærsaft, ristede kastanjer eller nøddeknækkeri, der kendetegner ruskende kolde og våde efterårsaftener her på gården, er der altid travlt i køkkenet med syltning og eksperimenter i lange baner.

I år har det været en nogenlunde squashhøst og en helt fantastisk tomathøst, men begge dele begynder så småt at rinde ud. De få squash, der er tilbage, vokser ikke, men forbliver små og faste, så de er ideelle til omeletter eller squashfrikadeller og andre retter, hvor de ikke må være for vandede. De mange grønne tomater, der stadig hænger på friland og i drivhuset, modner kun meget langsomt, men så længe, der ikke er nattefrost, får de lov at blive ude og modne mest muligt, indtil de ender som stegte grønne tomater eller som grøn tomatmarmelade.

Græskarhøsten i år bliver præget af, at den tørre sommer har ladet frugterne vente på sig, så mine butternut squash er stadig på størrelse med en lille squash og hokkaidoerne har slet ikke nået at sætte frugter. Til gengæld lader det til, at Halloween græskarrene har været noget mere ligeglade, så jeg høstede den første 8 kg græskarbasse for et par uger siden, og der har stort set været græskar i næsten alle måltider siden. Årets favorit er helt klart gedechilien, hvor jeg fik brugt resterne af det græskar, jeg bagte til at lave græskargnocchi, et projekt jeg ikke kommer til at gentage!

Men en af sæsonens første græskarretter blev et møde mellem årstiderne, hvor de af årets små søde cherrytomater og squash fik lov at møde græskarret i en cremet pastaret med den uigenkaldeligt sidste rest af bacon (godt vi skal slagte om en måned), masser af basilikum fra drivhuset og pasta af de mange æg, vi er begyndt at få fra forårets kyllinger.

Please follow and like us:
Bæredygtigt liv

Da Emma blev til Emmer

Forleden skulle der kastereres pattegrise. Det er en side af det bæredygtige landmandsliv, der er knap så idyllisk, som vi ellers hylder. Heldigvis er det rimelig hurtig overstået, dyrelægen er hurtig og effektiv, og med årene er vi som hjælpere også blevet væsentlig mere erfarne. Udfordringen med frilandsdyr er jo, at de ligesom skal fanges, inden der kan snittes i dem, og hvor det de første år var noget med nærmest at styrte rundt ude på marken efter de stakkels små gutter, så har vi nu fået en hvis erfaring, der gør det muligt at få det overstået temmelig hurtigt. Soen er altid ekstremt sur, og smågrisene er mest af alt utilfredse med at miste jordforbindelsen. Så der er altid en hylen og skrigen, der er overstået, så snart de små kræ har alle fire ben på jorden igen, og kan suse hen til mor og få en trøstetår ved patterne.

Et par af de ivrige tilskuere til seancen var vores tre staldkatte. Hos min mormor og morfar, var kattene altid staldkatte. Et par af dem fik en gang imellem lov at komme i køkkenet og varme sig foran kokskomfuret, men ellers holdt de til i vaskerummet og kunne bruge nætterne på at jage mus og rotter. En af de staldkatte, jeg husker fra min tidlige barndom som en flittig gæst foran kokskomfuret var, Tarzine. En kælen gråbrun stribet kat, der oprindelig lystrede navnet Tarzan, men da Tarzans tykke mave viste sig ikke at skyldes for mange mus, men derimod at skjule en flok killinger, tog hun altså navneforandring til Tarzine.

Hos os har situationen var lige omvendt af Tarzan. En af vores ivrige tilskuere har vi længe ventet på skulle få killinger. Godt nok er Emma kun et år gammel, men hun har længe været rimelig tyk, så vi har ventet i spænding på, om hun ville føde gode killinger og om hun – som mange andre hun katte – forhåbentlig ville blive mere agressiv overfor mus og rotter, for indtil videre har hun været den mest mængende og kælne af alle vores katte. Hun er en sikker gæst, hvis en af os lige har brug for en pause og sætter os i halmballerne og kigger på smågrisene i fareboksen. 

Således trængte jeg til lige at nyde synet af diende pattegrise, der havde fundet ro igen sammen med deres mor, og fandt mig selv siddende i halmballerne med Emma på skødet.

Måske var det dagens oprindelige fokus på de ædlere dele, der havde sat sit præg, i alt fald måtte jeg i løbet af min snak med Emma konkludere, at jeg fremadrettet må indstille mig på at snakke med Emmer, for med mindre vores kattes anatomi adskiller sig væsentligt fra alle andres, må jeg nok konstatere, at der aldrig kommer killinger ud af den tykke mave, men at Emmer måske nok i stedet bare er glad for mad, og formentlig også sørger for at fange en hel del af den selv.

Please follow and like us:
Bæredygtigt liv, Ikke kategoriseret

Middag hos mormor

Velkomstdrink på gårdspladsen

Fredag aften holdt vi markedsføringsmiddag for en række venner på konceptet Middag hos mormor. En pop up restaurant for grupper, firmaer, familier mv., der forudbestiller en god intim middag via oplevelsessiden på Airbnb. Middagen er naturligvis lavet af gårdens råvarer suppleret med lokale råvarer fra omkringliggende producenter.

Idéen opstod for et par år siden, måske fordi den var så umanerlig nærliggende, når nu vi hver aften selv spiser aftensmad i mormors spisestue. Samtidig har kogebogen “Min mormors køkken” været mere eller mindre færdigskrevet de sidste seks år, men desværre er der endnu ikke kommet hul igennem til et forlag.

Personligt associerer jeg Middag hos mormor med nærvær, bæredygtig mad, intet madspild, hjemmelige rammer, nærvær og forkælelse. Alt sammen noget, jeg prøver at implementere i selve middagen.

For mange af prøvemiddagens gæster var associationerne mere krebinetter og citronfromage, men de kunne dog allesammen nikke genkendende til nærværet, det hjemlige, hyggelige og intime, og der var anerkendende kommentarer til idéen om at lægge vores kommende BnB lejlighed op under overskriften “A farm like home”.

Lakserillettes på ramsløgspesto

Nu skal jeg så bare arbejde lidt mere på brandingen af “middag hos mormor”, så det kommer tydligere frem, at menuen ikke per definition står på tarteletter, flæskesteg og blommetrifli, men derimod byder på bæredygtig mad på den hyggelige måde. Det bliver en spændende rejse, og vi håber at komme sikkert i land med den.

Please follow and like us:
Bæredygtigt liv, Livet på Dambækgaard

Imens vi venter på foråret

Kalenderen siger Langfredag og næstsidste dag i marts og dermed slutningen på den første officielle forårsmåned. Faktum er bare, at selvom kalenderen siger én ting, så holder vejrguderne altså på noget andet og har leveret frost og indtil flere snebyger af en kaliber, så vejrguderne har givet deres mening alvorligt til kende.
Godt nok kribler det i fingrene, men mens vi voksne brokker os over, at vi stadig ikke kan komme i jorden, at vores forspiringer bliver alt for store i vindueskarmene, at nu er vi trætte af snevejr, så har børn og dyr en helt anden tilgang til det.

Således blev årets langfredag til en kælketur med alle unger i det skønne Boesdal, hvor de sneen sprøjtede så meget om ørerne på dem på vej ned af skrænterne, at man skulle tro, de havde leget sneboldkamp. Imens nød dyrene lyset og varmen fra solen.

Grisene hygger sig
Emma i halmen
IMG_1164

De tre dage gamle pattegrise moslede rundt i halmen, katten nød en solstribe igennem staldvinduet på ryggen i en halmballe, gederne hang ud ved deres grenbunke i solen, mens hønsene puttede sig i solstrålerne mellem syrengrenene og ænderne nød varmen fra solen, mens de fik gødet drivhuset under deres oprydning for dræbersnegle.

Høns i solen
Ænderne i drivhuset

Så stik imod, hvad der sig hør og bør sådan en højhellig langfredag, blev det alt i alt en ret livsbekræftende dag, hvor varmen fra solen gjorde det muligt at drikke eftermiddagskaffen i solen i bærhaven, og de første fregner dukkede op på næsen af både børn og mor.

Please follow and like us: