Overnatning

Længes du også efter at være et sted, hvor du kan høre vinden sus, se stjernerne såvel som horisonten og nyde måltider, der er lavet helt fra bunden og altid af lokale friske råvarer?
Så forkæl dig selv med lidt mormor-omsorg, hvor du står op til lyden af hanen, der galer, de friske boller på morgenbordet og går i seng om aftenen mættet af gode oplevelser, frisk luft og en veltillavet middag.
Der er masser af muligheder for at komme med bondemanden ud og fodre grise, geder, ænder og høns, lave bål i haven, klatre i træer eller tage på oplevelser i området.

Du kan vælge mellem:

Lejlighed
Bygget af bæredygtige materialer ovenpå den gamle lade og har udsigt til marker, den gamle ådal og en del af dyreholdet.
Lejligheden indeholder:

  • Soveværelse med dobbeltseng
  • Opholdsstue med sovesofa og spiseplads
  • Eget badeværelse

Adgang til lejligheden er igennem et lille gænge mellem laden og gårdens midterlænge. I gænget er der køle- og fryseskab, der kan benyttes.

SAMSUNG CAMERA PICTURES
SAMSUNG CAMERA PICTURES
SAMSUNG CAMERA PICTURES
SAMSUNG CAMERA PICTURES

Book her

campingvogn
Campingvognen står med marken som nabo, så der er fri udsigt fra stuevinduet og beboerne har deres egen lille have foran.
Vognen indeholder to enkelt senge, der kan laves om til dobbeltsenge, samt sofaende, der ligeledes kan laves om til en dobbeltseng. Der er skydedøre indtil enkeltsengene, så der kan lukkes af mellem de to afdelinger.
Der er desuden et lille køleskab i vognen.
Badeværelset er delt med gårdens øvrige gæster i stuehuset, ca. 30 meter fra vognen

Soveværelse campingvogn
Solnedgang over markerne
Badeværelse
Campingvogn udsigt

Book her

teltplads
Slå øjnene op til lyden af smågrise, der grynter og som helt sikkert vil kigge nysgerrigt på dig fra den anden side af elhegnet og fald i søvn, mens du nyder solnedgangen fra teltåbningen.
Vi har to teltpladser, en lille med plads til et mindre telt og en stor med plads til enten villatelt, campingvogn eller mobile home.
Der kan trækkes strøm til begge pladser.
Der er mulighed for at benytte køle- og fryseskab i en af udbygningerne.
Badeværelset er delt med gårdens øvrige gæster i stuehuset, ca. 40 meter fra pladserne.

Lille teltplads
Lille teltplads
Stor teltplads

Book den lille plads her