Livet på Dambækgaard

Naturens gratis glæder

Mange har lavet digte, skrevet kronikker og lange romaner med det samme grundlæggende budskab: “Jeg er forelsket i hverdagen”.

Og jeg kan klart skrive under på, der er dage, hvor jeg føler mig mere privilegeret end andre og bestemt er forelsket i hverdagen. Dage, hvor hverdagslivet går op i en højere enhed, og jeg går i seng med en følelse af, at dagen har været magisk. Det er de små glæder, som når jeg står en tilfældig torsdag eftermiddag efter en god men intens arbejdsdag, står og redder sæsonens sidste og snart udtjente æbler ved at skrælle dem til en æblegrød, mens græskarstykkerne simrer i gryden til græskarsuppen, og husbonden leger med talkort sammen med ungerne.

Bortset fra firmasiden, er jeg ikke på facebook. En af de altoverskyggende årsager er, at jeg har det temmelig anstrengt med at være lykkevidner til andre menneskers liv, og med fare for at lægge mig ud med en stor del af venneskaren, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at der ligger en række teenagekonflikter i farvandet, når alle de afbilleder børn i nuttede/kiksede/kejtede og ofte uheldige situationer begynder at få seriøse forhold.

Vi andre har haft rigeligt tå-krummende oplevelser de første mange gange, hvor vi skulle udsættes for “barndoms-showet”, hvad enten vi var den afbillede eller den, der forventedes at sige ih, åh og nåhr på de rigtige tidpunkter. Forskellen på dengang og nu var, at vi diskret kunne bede forældrene om at udelade de mest pinlige perioder med kikset 80’er permanent, mens de billeder i dag ligger frit tilgængeligt i cyberspace.

Men i dag så jeg så en facebook-opdatering fra en naturlegeplads med titlen “naturens gratis glæder”, og det fik mig faktisk til en afveksling at føle, at vi var for en enkelt gang skyld var et skridt foran på en trend. Når ungernes dag er tilbragt med at grave en overvintrende persille op i drivhuset, mens deres mor kæmpede en heroisk kamp mod brændenælderne, lege med gedekid i folden, mens deres far reparerede grisehegnet, så vores enlige slagtesvin ikke tager permanent bopæl udenfor hegnet, og hjælpe med aftensmaden ved at skære rodfrugtfritter af egne rodfrugter på pommes frites jernet, så føles det faktisk lidt som om, vi har skabt, vores egen naturlegeplads – og det er så en af de dage, hvor jeg føler mig ekstra privilegeret og forelsket i hverdagen.

Please follow and like us: