Kalenderen siger Langfredag og næstsidste dag i marts og dermed slutningen på den første officielle forårsmåned. Faktum er bare, at selvom kalenderen siger én ting, så holder vejrguderne altså på noget andet og har leveret frost og indtil flere snebyger af en kaliber, så vejrguderne har givet deres mening alvorligt til kende.
Godt nok kribler det i fingrene, men mens vi voksne brokker os over, at vi stadig ikke kan komme i jorden, at vores forspiringer bliver alt for store i vindueskarmene, at nu er vi trætte af snevejr, så har børn og dyr en helt anden tilgang til det.
Således blev årets langfredag til en kælketur med alle unger i det skønne Boesdal, hvor de sneen sprøjtede så meget om ørerne på dem på vej ned af skrænterne, at man skulle tro, de havde leget sneboldkamp. Imens nød dyrene lyset og varmen fra solen.
De tre dage gamle pattegrise moslede rundt i halmen, katten nød en solstribe igennem staldvinduet på ryggen i en halmballe, gederne hang ud ved deres grenbunke i solen, mens hønsene puttede sig i solstrålerne mellem syrengrenene og ænderne nød varmen fra solen, mens de fik gødet drivhuset under deres oprydning for dræbersnegle.
Så stik imod, hvad der sig hør og bør sådan en højhellig langfredag, blev det alt i alt en ret livsbekræftende dag, hvor varmen fra solen gjorde det muligt at drikke eftermiddagskaffen i solen i bærhaven, og de første fregner dukkede op på næsen af både børn og mor.
