Spis på gården

Kirstine har over 20 års erfaring som kogekone, og alle overnattende bliver tilbudt morgen- og to- eller tre-retters aftensmad, overvejende økologisk og lavet af gårdens egne produkter eller fra andre lokale producenter.

De fleste måltider er social dining og foregår i gårdens gamle spisestue med indrammet tapet og prismekrone, men i de varme sommermåneder spiser vi i haven under den 200 år gamle blodbøg.

Men det er også muligt at spise på gården uden at overnatte.
Så hvis overskuddet mangler og der er behov for at blive forkælet en almindelig onsdag aften, kan vi også klare det. Da alt er lavet fra bunden, har vi dog brug for at vide det senest kl. 12 samme dag, som I har lyst til at kigge forbi til middag.

Derudover tilbyder vi også det eksklusive arrangement “Middag hos mormor” en fem-retters menu med særligt udvalgte vine.

Spisestuen klar til “Middag hos mormor”

Skal det være mere stille og roligt kan der arrangeres rundvisning på gården med enten kaffe og kage, frokost eller aftensmad.

Er der noget af det, der lyder spændende? Så skriv til og her og hør nærmere om, hvilket arrangement, vi kan tilbyde dig.