Bondegårdsferie

Bæredygtig bondegårdsferie

Læn dig tilbage og lad dig forkæle. På Dambækgaard er alt andet end frokost inkluderet i prisen.

Tag på bondegårdsferie, hvis du også længes efter at være et sted, hvor du kan høre vinden sus, se stjernerne såvel som horisonten og nyde måltider, der er lavet helt fra bunden og altid af lokale friske råvarer.

Forkæl dig selv med lidt mormor-omsorg, hvor du står op til lyden af hanen, der galer, de friske boller på morgenbordet og går i seng om aftenen mættet af gode oplevelser, frisk luft og en veltillavet middag. Der er masser af muligheder for at komme med bondemanden ud og fodre grise, geder, ænder og høns, lave bål i haven, klatre i træer eller tage på oplevelser i området.

Bondegårdsoplevelser

Der er masser af muligheder for at nyde Dambækgaards friske luft og rolige omgivelser med aktiviteter for alle aldre.

Gårdhunden, Balder løber altid frit omkring og vil meget gerne klappes og være social med børn og voksne i alle aldre. Lad jer ikke skræmme af, at han altid gør, når I kommer. Det er kun for at fortælle hans familie, at der er gæster.

Kattene fanger mus i staldene og på marken, men de slås lidt med Balder om, hvem af dem, der har mest ret til at snakke med gæsterne.

Du kan altid se frilandsgrisene, når du går rundt i haven. Ænderne har det med at hænge ud udenfor spisesalen, hvor de taler med deres eget spejlbillede, der reflekterer i havedøren. Måske støder du også ind i et æg de mærkeligste steder, for de fritgående høns har lidt svært ved at være konsekvente med, hvor de lægger æg. Gederne gemmer sig i det høje græs på marken, og gæssene gemmer sig i folden sammen med ornen, hvor de skælder ud, så snart der er den mindste smule fare på færde.

På de daglige fodreture kan du komme tæt på alle dyrene, og her er Jan altid god for en fortælling om gårdens og områdets historie, dyrelivet og måden, vi driver gården på.

Når Kirstine ikke har travlt med at bage, sylte og lave mad til morgen- og aftensmad holder hun mest til i køkkenhaven, hvor hun høster afgrøder til aftensmaden og især i bærhaven, hvor der altid er ekstra bøtter til de børn, der har lyst til at hjælpe til med bærplukningen.

Trampolinen er gravet ned tæt på spisesalen, og haverne til de to værelser, så mor og far kan tillade sig et lille hvil med en bog fra byttebiblioteket og en kop kaffe, eller sidde stille ned og nyde maden, mens de stadig kan holde øje med hopperiet. Når ungerne bliver trætte af at hoppe, er der både udendørsspil, bålsted og brætspil at samles om.

For de helt små er der sandkasse i skyggen af fyrretræerne og diverse køretøjer, både dem med pedaler og en rigtig gammel Ferguson traktor, som man må skrue lige så meget på, som man må for sin mor og far.

Er vejret ikke lige til udendørsleg, er der indrettet en lille legelounge i den gamle lo, hvor halmsofaerne indbyder til at læse en god bog, eller der kan bygges en togbane på gulvet.

Se priser og book her

Oplevelser i området

Dambækgaard ligger ideelt, hvis du vil opleve Sjællands mange attraktioner. Det meste kan nås inden for en times kørsel, hvad enten du vil på sightseeing i København, eller køre til et af de mange kulturtilbud, Sjælland ellers har at byde på.

Men du behøver ikke køre så langt for en god oplevelse. Udover gårdens mange muligheder, byder området også på:

Gå på opdagelse i geologien, nyd naturen på Trampestien og find fossiler på stranden, når du besøger Stevns Klint

Hvem ved, måske finder du en negl fra en dinosaur, når du hugger i stenene på fossiljagt i Faxe Kalkbrud

Trænger du til en dukkert eller en picnic i skoven, kan du kombinere det hele ved den hyggelige badestrand ved Bøgeskoven

Få udsigt ud over store dele af Sjælland fra toppen af Skovtårnet i Camp adventure

Har du lyst til at dykke ned i historien, så snup en tur i undergrunden og kom tæt på Den Kolde Krig i Stevns Fortet

Står den på shopping, byder Køge på markedsdag hver onsdag og lørdag, hyggelig gammel bymidte og et velassorteret handelsliv

Prinsesse for en dag, eller bare give den gas med gemmeleg i parken? Eventyrslottet Vallø Slot ligger ti minutter fra gården og her kan du både føle dig som prinsesse, lufte hunden i hundskoven eller lege gemmeleg i parkens mange små hjørne En gåtur Vallø slot; Et eventyrslot midt i den flotte park.

Er det tid til et par timers familiedyst? Fodboldgolfen; lige om hjørnet byder på ligger Sjællands største fodboldgolf med 18 hullers bane.

Se priser og book her

Lejlighed med udsigt

Vi mener det, når vi siger, vi er bæredygtige. Derfor er vores lejlighed også bygget af bæredygtige materialer, genbrugt og upcyklet. Fx. er vores borde og stole lavet af den gamle etageadskillelse, der blev taget ned for at bygge lejligheden og bogreolen er en gammel stige.

Lejligheden byder på:

  • Soveværelse med dobbeltseng
  • Opholdsstue med sovesofa og spiseplads
  • Eget badeværelse

Adgang til lejligheden er igennem et lille gænge mellem laden og gårdens midterlænge. I gænget er der køle- og fryseskab, der kan benyttes.

Book lejligheden her

Med trampolinen og marken som naboer

Familieværelse i den gamle stald med direkte udgang til have, fri udsigt til markerne og de smukke solnedgange. Værelset har:

  • dobbeltseng
  • sovesofa
  • Eget badeværelse

Far og mor kan sidde i haven og holde øje med ungerne, der boltrer sig på den nedgravede trampolin. Der er fri adgang til gårdens udearealer, spisesalen og legeloungen i den gamle lo.

Book familieværelset her

Solnedgange og afslapning i dobbeltværelse

Med direkte udgang til have og udsigt ud over markerne, har dobbeltværelset i den gamle stald alle forudsætninger for at komme ned i tempo, slappe af, få frisk luft og nyde livets små glæder som de smukke solnedgange og råvildtet på markerne. Værelset indeholder:

  • Dobbeltseng
  • Lille sovesofa
  • Eget badeværelse.

Der er egen parkeringsplads og stik til el-bil, fri adgang til gårdens udearealer, spisesal og legeloungen.

Book dobbeltværelse her

Tæt på naturen i campingvognen

En gammel 80’er vogn udvendigt, men indvendigt er den ny-renoveret med genbrug af alt det gamle inventar i en version 2,0. Vognen indeholder dobbeltseng med udsigt over markerne, lille sofakrog, hjørne med el-koger og to enkelt senge med skydedøre, så der kan lukkes af mellem de to afdelinger.

Der er adgang til et køle- og fryseskab i en af gårdens længer. Der er eget badeværelse tilknyttet til vognen. Det ligger i den gamle stald ca. 30 meter fra vognen

Book campingvognen her

Medbring jeres velkendte sovepladser

Slå øjnene op til lyden af smågrise, der grynter og som helt sikkert vil kigge nysgerrigt på dig fra den anden side af elhegnet og fald i søvn, mens du nyder solnedgangen fra teltåbningen.

Vi har en enkelt teltplads, med plads til et mindre telt eller lille campingvogn/camper. Der kan trækkes strøm pladsen, men det er også muligt at benytte køle- og fryseskab i en af udbygningerne.

Der hører eget nyetableret badeværelse med til pladsen. Det ligger i den gamle stald ca. 50 meter fra pladsen.

Book til eget telt eller campingvogn