Mad i bæredygtighedens tegn
Spis på gården
Kirstine har over 20 års erfaring som kogekone, og alle overnattende bliver tilbudt morgen- og to- eller tre-retters aftensmad, overvejende økologisk og lavet af gårdens egne produkter eller fra andre lokale producenter.
De fleste måltider er social dining og foregår i spisesalen, der har udsigt ud over markerne, og når vejret ellers tillader det, spiser vi gerne udendørs.
Men det er også muligt at spise på gården uden at overnatte. Så hvis overskuddet mangler og der er behov for at blive forkælet en almindelig onsdag aften, kan vi også klare det. Da alt er lavet fra bunden, har vi dog brug for at vide det senest kl. 12 samme dag, som I har lyst til at kigge forbi til middag. Udover middag kan der også arrangeres rundvisning på gården med enten kaffe og kage, frokost eller aftensmad.
Derudover tilbyder vi også det eksklusive arrangement “Middag hos mormor” en fem-retters menu med særligt udvalgte vine.
Spisesalen egner sig perfekt til at afholde både fester og kurser. Der er plads til op til 60 personer, AV-udstyr og god akustik. I har hele stedet for jer selv og kan tilrettelægge jeres fest eller kursus præcis, som I ønsker det.
Kogekone
Vi laver gerne mad til dig, der skal holde en god fest eller en middag med vennerne.
Menuerne laver vi i fællesskab med dig, så du får det præcis, som du kan lide det.
Vi bestræber os på at lave mad efter årstiden, for det giver både den bedste smagsoplevelse og er mest bæredygtigt. Derfor handler vi også hos de lokale grøntproducenter og bruger gerne vores eget kød, hvis du ønsker det.