Læn dig tilbage og lad dig forkæle. På Dambækgaard er der mange muligheder for forkælelse. Vi er her, hvad enten I søger bondegårdslivet, en autentisk madoplevelse, et afbræk fra byens larm, du er håndværker langt fra hjem, eller du bare trænger til en overnatning i rolige omgivelser.
Lige meget, hvad du søger, kan du på Dambækgaard høre vinden suse, se stjernerne såvel som horisonten og nyde måltider, der er lavet helt fra bunden og altid af lokale friske råvarer.
Vi har samlet de forskellige muligheder i en række ophold.
For dem der gerne vil slappe af og nyde omgivelserne, mens nyder den friske luft og de naturlige omgivelser. Morgen- og aftensmad er inkluderet i dette ophold, og frokost kan tilkøbes.
Priser fra 550,-
Et pusterum fra storbyen? Weekendpakken med ankomst fredag aften til velkomstdrink, morgen- og aftensmad begge aftener og afgang søndag morgen.
Priser fra 1.655,-
Den friskeste mad direkte fra marken – en autentisk 4-retters oplevelse med vinmenu inden sengetid og morgenmad dagen derpå.
Priser fra 1.450,-
Klassisk bed and breakfast, hvor der også serveres morgenmad. Overnat i garanteret rolige omgivelser uden trafikstøj og larm fra gaden. Skønt værelse med eget bad og toilet.
Priser fra 525,-
Fætter-kusine-fest eller familie-komsammen for den lille eller store familie. Book hele gården og hold jeres fest i skønne omgivelser med masser af plads til leg, hygge og samvær.
Kontakt os for priser
Dambækgaard ligger ideelt, hvis du vil opleve Sjællands mange attraktioner. Det meste kan nås inden for en times kørsel, hvad enten du vil på sightseeing i København eller køre til et af de mange kulturtilbud, Sjælland ellers har at byde på.
Der er masser af muligheder for at nyde Dambækgaards friske luft og rolige omgivelser med aktiviteter for alle aldre.
Gårdhundene, Balder og Freddie løber altid frit omkring og vil meget gerne klappes og være social med børn og voksne i alle aldre. Lad jer ikke skræmme af, at de altid gør, når I kommer. Det er kun for at fortælle deres familie, at der er gæster.
Du kan altid se frilandsgrisene, når du går rundt i haven. Ænderne har det med at hænge ud udenfor spisesalen, hvor de taler med deres eget spejlbillede, der reflekterer i havedøren. De øvrige dyr går også ude, men der er desværre ikke adgang til dem.
Når Kirstine ikke har travlt med at bage, sylte og lave mad til morgen- og aftensmad holder hun mest til i køkkenhaven, hvor hun høster afgrøder til aftensmaden..
Trampolinen er gravet ned tæt på spisesalen og terrassen, så mor og far kan tillade sig et lille hvil med en bog fra byttebiblioteket og en kop kaffe, eller sidde stille ned og nyde maden, mens de stadig kan holde øje med hopperiet. Når ungerne bliver trætte af at hoppe, er der både udendørsspil, bålsted og brætspil at samles om.
Er vejret ikke lige til udendørsleg, er der masse af plads, brætspil og togbane, der kan leges med i spisesale
Dambækgaard ligger ideelt, hvis du vil opleve Sjællands mange attraktioner. Det meste kan nås inden for en times kørsel, hvad enten du vil på sightseeing i København, eller køre til et af de mange kulturtilbud, Sjælland ellers har at byde på.
Men du behøver ikke køre så langt for en god oplevelse. Udover gårdens mange muligheder, byder området også på:
Gå på opdagelse i geologien, nyd naturen på Trampestien og find fossiler på stranden, når du besøger Stevns Klint.
Hvem ved, måske finder du en negl fra en dinosaur, når du hugger i stenene på fossiljagt i Faxe Kalkbrud.
Trænger du til en dukkert eller en picnic i skoven, kan du kombinere det hele ved den hyggelige badestrand ved Bøgeskoven.
Få udsigt ud over store dele af Sjælland fra toppen af Skovtårnet i Camp adventure.
Har du lyst til at dykke ned i historien, så snup en tur i undergrunden og kom tæt på Den Kolde Krig i Stevns Fortet.
Står den på shopping, byder Køge på markedsdag hver onsdag og lørdag, hyggelig gammel bymidte og et velassorteret handelsliv.
Prinsesse for en dag, eller bare give den gas med gemmeleg i parken? Eventyrslottet Vallø Slot ligger ti minutter fra gården og her kan du både føle dig som prinsesse, lufte hunden i hundskoven eller lege gemmeleg i parkens mange små hjørne En gåtur Vallø slot; Et eventyrslot midt i den flotte park.
Er det tid til et par timers familiedyst? Fodboldgolfen; lige om hjørnet byder på ligger Sjællands største fodboldgolf med 18 hullers bane.