10-12 stk
175 gr. græskar
200 gr. sukker
2 æg
1 knsp. Salt
150 gr. hvedemel
1 tsk. Bagepulver med top
½ tsk stødt kanel
1 lille håndfuld valnødder
90 gr. smør
Glasur
75 gr. god mørk chokolade
2 klatter koldt smør
Saften af 1 klementin
Ovnen forvarmes til 180 grader.
Smørret smeltes.
Græskarret hakkes i mindre stykker. Stykkerne blendes i en foodprocessor.
Sukker, æg, salt, mel, bagepulver, kanel, valnødder og det smeltede smør tilsættes og blendes videre med græskarret til en blød dej.
Dejen fordeles i 10-12 muffinsforme, så formene er fyldt ¾ op.
Bages i ovnen i 20 minutter og afkøles herefter på en bagerist.
Imens tilberedes glasuren.
Chokoladen hakkes og deles i to.
Den ene halvdel smeltes over vandbad.
Den anden halvdel hældes i en skål.
Når chokoladen er smeltet hældes den over resten af chokoladen, og der røres godt og grundigt til al chokoladen er smeltet.
De kolde klatter smør røres i chokoladen til smørret er helt smeltet.
Til sidst tilsættes klementinsaften og glasuren røres godt igennem og stilles på køl til lige inden serveringen, hvor den smøres i et godt lag ud over de afkølede muffins.