Hvornår kan vi for alvor sige, at vi er bæredygtige? Det spørgsmål stiller jeg rigtig tit mig selv.
Er det, når der slet ikke går mad til spilde, når vi ikke sender haveaffaldet til afbrænding på genbrugspladsen, før gederne har fået lov at spise det af det, de kan, eller skal vi gå et spadestik dybere?
Jeg bliver mere og mere overbevist om det sidste. Hvor meget vi end nyder at lever bæredygtigt i vores lille landbrug, så må jeg også erkende, at der mangler noget. Der mangler, at vi som mennesker lever bæredygtigt. Men hvad mener jeg så med det?
Vi tilstræber som familie at leve bæredygtigt, hvilket vil sige hele tiden at have fokus på, at vi har den rette balance mellem det introverte og det ekstroverte. Der er dage, hvor vi er hinandens termometer, og hvor det kan aflæses i ungernes, mandens ja sågar hundens reaktion, om vi som familie er i balance, om der mangler en fridag, en kort dag i institution eller om vi som forældre mangler lige det “særlige”, der genererer overskud på forældrekontoen.
Jeg bliver tit spurgt, hvordan jeg har tid til at tage ud og lave mad i weekenderne, når vi har gården, har små børn, har et krævende arbejdsliv og alt det der følger med alle tre dele. Når jeg så spørger andre forældre – nok især mødre – hvor ofte de har en hel dag, hvor der ikke er nogen afbrydelser, hvor et toiletbesøg ikke er en social begivenhed og hvor en tankerække kan tænkes til ende, uden at blive afbrudt af hverdagens små børneudfordringer? Så bliver de helt fjerne i blikket. Så svaret er, at det er i madlavningen, jeg får tid til refleksion, og det genererer overskud.
De sidste måneder har jeg så også kastet mig ud i projektet med at supplere mit arbejdsliv yderligere med opgaver som selvstændig konsulent. Det skulle man jo også tro, ville dræne for energi, og jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg sprudler af aktivitet, når jeg har været i gang med en analyse i ti timer i træk. Til gengæld ved jeg, at det er noget af det “særlige” der gør, at jeg får perspektiv på mit arbejdsliv og mærker, at jeg gør en forskel, og som i sidste ende betyder, at jeg har energi til at bruge min torsdag aften på at lave islagkage, otte liter kødsovs, bage boller, rugbrød og chokoladekage, der forvandles til en fodboldbane eller en svømmehal, når børnefødselsdagen sparkes i gang i weekenden.
Min konklusion: bæredygtighed findes i alle aspekter af livet, men vi finder kun frem til det bæredygtige multiliv ved at huske refleksionen, så vi minder os selv om at tage temperaturen med jævne mellemrum.
