Der er store dele af mit liv, der er som taget ud af en Morten Korch film.
For at komme til vores gård er du først nødt til at køre 300 meter ned af vores egen lille vej, der i virkeligheden egner sig bedre til færdsel med en gammel hestevogn end med vor tids moderne komfortable biler.
Vi findes ikke på en gps, men har til gengæld 360 graders udsigt til marker. Om vinteren fyrer vi i det gamle brændekomfur og koger klejner på det til jul. Råvildtet står i de tidlige morgentimer og skraber i sneen efter æbler under æbletræet i haven. Om sommeren bølger kornet let i vinden, grisene daser og mudderbader i sølehullet, svaler bygger reder i udbygningerne og flyver ind og ud af staldvinduerne, der selvfølgelig bliver åbnet, så snart foråret rammer. I stalden står de små halmballer, og hanen galer kl. 6 om morgenen og vækker gårdens beboere.
Vi mangler bare Tove Maes, med tørklædet om håret og madkurven under armen på vej i marken med kaffen til Poul Reichardt og Ib Mossin, for at fuldende billedet af landlig idyl.
Der er dog en enkelt detaljer, der spolerer det ellers så idylliske billede af bondelivet – rovdyrene. Vores nærmeste nabo er en mose, der er for ræven, hvad en luksusvilla med egen pool i Norditalien er for vi andre. Så da vores ene høne for et par uger siden var brudt ud af hønsegården for at ruge på 13 æg under en papkasse i kompostbunken, skyndte vi os – da vi endelig fandt hende igen, at flytte hende ind i sikkerhed i et rugebur i stalden lige på den anden side af midtergangen fra resten af hønsegården.
Da ungerne kom hjem til eftermiddag skulle de lige starte med at se til rugehønen. Synet der mødte os i stalden var mere taget ud af The Killing Fields end af Kampen om Næsbygaard.
Hele hønsegården – med undtagelse af hanen – lå med halsen knækket og blodet og alt liv suget ud af dem. Ilderen havde været på besøg!
Stor var frustrationen og ærgrelsen, men da vi vender os om bliver vi mødt af hønemor med ni netop udklækkede kyllinger. Så mens moderen var sur på ilderen og i nogen grad også Morten Korch, blev ungerne heldigvis distraheret fra massakren om hønsegården, der blev omdannet til kirkegård. For på den anden side af gangen var der en livligt pippende kravlegård.
