”Hvor får du tiden fra”?, ”det har jeg ikke tid til” og ”vi har travlt” er desværre sætninger, jeg hører alt for tit i forhold det at få vores daglige liv til at hænge sammen. Det er ikke kun i forhold til at sikre, vi spiser ordentlige veltillavede måltider, fremfor hurtige færdigretter eller – endnu værre – junkfood, der både er for dyre og for usunde. Men også i forhold til at være hele mennesker.
Hvis vi skal være bæredygtige som mennesker, er vi nødt til at få skabt bæredygtighed i såvel køkken, økonomi og sind. Hvad nytter det at halse efter at få tingene færdige på arbejde, for derefter at halse ned i daginstitutionen, så dine unger, ikke er de sidste, der bliver hentet, skynde på dem for, at I kan nå at købe ind, inden det bliver så sent, at de falder i søvn over aftensmaden, som vi ikke kunne nå at lave, og derfor er endt med en hurtig boller-i-karry-fra-Brugsen-løsning?
Og jeg er helt sikkert ikke den eneste værtinde, der gentagne gange har kommanderet rundt med hele familien, for at få gjort hytten rent, inden gæsterne kom og har nydt, når de kom ti minutter for sent, så jeg lige kunne nå et mascara-øjeblik, så jeg kunne se super overskudsagtig ud, selvom hele dagen op til besøget har været med gashåndtaget i bund.
Tid er en underlig størrelse, som vi aldrig synes at have nok af, men heldigvis har jeg igennem årene fundet ud af, at en vis form for planlægning og organisering kan skabe følelsen af mere tid.
Det startede egentlig med nogle ganske åbne spørgsmål som fx:
Hvorfor skal mine kaffeaftaler med veninderne foregå på en dyr café, hvor vi sidder ned alt for længe og spiser kage?
Er kvalitetstid med familien kun, hvis vi sidder ned og spille Uno og spiser boller og drikker varm kakao?
Hvorfor skal aftensmaden absolut laves mens ulvetimen er på sit højeste?
Hvis nu kaffeaftalen i stedet blev erstattet af en gåtur i skoven, ville veninderne og jeg både spare en del penge, få motion og få talt sammen – formentlig bedre og mere privat, end det kan lade sige gøre på den nærmeste cafe. Og hvis kaffen er en essentiel del af mødet, så kan den jo laves og tages med i en termokop, og indtages på gåturen.
Hvad nu hvis vi lod kvalitetstid med familien være en tur ud og samle grankogler, vi kan bruge til at tænde op i brændeovnen fremfor kemiske tændblokke? Ville det ikke være bedre for miljøet, og kan der ikke leges med at kaste kogler eller finde skægge fjollede former, imens? Eller hvis kvalitetstiden var ungerne, der hjalp med at plukke æbler til vinterforråd. De synes for det første, det er sjovere at klatre i træer, end de fleste voksne, og de er også væsentlig bedre til det. Samtidig kan mor og far få fornøjelsen af at anerkende deres børn for at hjælpe og for at være gode til at klatre.
Der skal jo stadig mad på bordet, lige meget om det er til gæsterne i weekenden eller til familien i hverdagen, og for mange bliver det med maden det, der er nemmest at gå på kompromis med. Det er både synd og skam, for såvel pengepungen, gæsterne, familien og ikke mindst dig selv. Der er i det hele taget ikke mange ting, der bliver bedre af, vi skynder os. Det gælder også i køkkenet. Selvfølgelig kan du ikke langtidsstege en omelet, men den er til gengæld god, når du ikke har fået planlagt i ordentlig tid og stadig gerne vil have hjemmelavet aftensmad. Men med en smule planlægning og få virkemidler, kan du rent faktisk sørge for lækker aftensmad, de dage der ellers ville være endt hos det lokale pizzeria eller færdigretter fra det lokale supermarked.
Her er et udpluk af nogle af mine favoritter, både til hverdag, men i høj grad også til gæstebud:
Krydret langtidsstegt gedeskank
Osso bucco
Ølbraiseret svineskank
Gedekølle á la Provencale
Og hvis du samtidig kan motivere dine unger til at hjælpe med at skylle salaten eller skære agurkerne, får du dem aktiveret på en god, bidragende og anerkendende måde i ulvetimen. Det er godt for selvværdet og dermed også for det hele menneske og ikke mindst, giver det jer følelsen af mere tid sammen som familie.
