Historien om gården

Dambækgaard på Stevns

Historien om Dambækgaard

Dambækgaard er en udflyttergård fra den nærliggende landsby, Endeslev. Gården blev udflyttet i 1805, og dele af bygningerne stammer tilbage fra udflytningen.

I 1935 byggede familien Dambæk nyt stuehus. Hans var den sidste beboer med navnet Dambæk, og han havde heldigvis ikke renoveret huset en masse.

Efter at have set på flere end 60 gårde rundt om på Sjælland, Fyn og Falster, hvor de følte charmen var renoveret ud af husene, faldt Jan og Kirstine netop for, at stuehuset fremstod meget autentisk, som da det blev bygget. Da de overtog gården i juli 2010, begyndte de at renovere efter princippet, at det helst ikke skulle kunne se, der var blevet renoveret.

Det selvforsynende liv

Drømmen var at leve et selvforsynende liv, så tro mod de før-industrielle principper som muligt.I 2015 sluttede familien sig til netværket WWOOF, et udvekslingsnetværk, der tilbyder læring, kost og logi til folk, der gerne vil lære om selvforsyning, bæredygtighed og økologi mod at lægge frivilligt arbejde på gården.

Det var nogen af de frivillige, der med tiden fik Jan og Kirstine overbevist om, at de burde række længere ud end til blot de frivillige og fik plantet idéen om at udnytte gårdens bygninger til at inspirere flere mennesker.

Dambækgaard | Bondegård med bæredygtighed i fokus I Ophold I B & B I Fester, kurser og selskaber
Dambækgaard | Bondegård med bæredygtighed i fokus I Ophold I B & B I Fester, kurser og selskaber

Klimavenligt og bæredygtigt

Siden da har det været parrets vision er at inspirere gæster og kursister til en mere bæredygtig og klimavenlig livsstil.

Det gør de blandt andet ved at bygge ud fra principper om genanvendelse, lavest mulige CO2-udledning, deres unikke brug af upcycling i deres indretning og selvfølgelig i køkkenet, hvor Kirstines autentiske, kulinarisk landkøkken tager afsæt i jord-til-bord mad tilberedt af egne og lokale produkter, og gennem Jans rundvisninger of fodreture, hvor han gerne fortæller om principperne omkring dyrehold, spildevandsløsninger, dyrkning og meget mere.