Jeg har altid været fascineret af, hvordan vores bedstemødre var nødt til at få lidt til at række til meget. Så i disse coronatider bestræber vi os på gården i endnu højere grad på at leve af, hvad der gemmer sig i fryseren, i jorden og i forrådskamrene. Med slagtning af to søer i sensommeren er fryserne stadig godt proppet med svinekød, og størstedelen af det er hak. Og selvom jeg kan trylle mange spændende måltider frem med hakket kød, så må jeg indrømme, det ville være kærkomment med lidt afveksling. Lige nu har vi to argentinske wwoofere boende, mens de venter på behandlingen af deres visa. De er et par drenge, der godt kan tage fra oven på hårdt fysisk arbejde, og vores egne unger er også ved at nå en alder, hvor fortæringen er i top.

I sidste uge ville jeg gerne prøve noget andet end svinekød, men det skulle jo samtidig gerne være noget, hvor jeg var sikker på, der var mad nok, uden at det blev til kødsvineri. Jeg tog derfor en god runde i en af fryserne og hev to kyllinger fra sommerslagtningen op. Udfordringen til mig selv: Hvordan får jeg to kyllinger til at række længst muligt.

Det fjerde måltid – høns i asparges…

Konklusionen blev naturligvis, at det optimale ville være at bruge skrogene til at koge suppe på, så der udover kødet som minimum også ville blive en god bouillon til noget suppe. I den forbindelse er det nu meget bekvemt at have et brændekomfur ved hånden, da det betyder, du kan lade din bouillon stå og koge op og ned og simre i dagevis og få mest mulig kraft ud af benene. Så retningslinjerne for retter med kylling har de sidste dage set ud som følger:

Fredag

Lørdag

Søndag

Mandag

Tirsdag

Sådan får du to høns til at række til fem måltider til syv mand!