Denne opskrift er altid en sikker vinder hos alle, der prøver den.
Smagen minder umanerlig meget om honning, og i visse kredse kendes den som veganerhonning, da ingen bier har måtte afgive noget af deres eget forråd til produktet.
Siruppen kan snildt bruges som erstatning for honning i stort set alt madlavning, men har ikke samme helende effekt på fx. halsbetændelse, øm hals efter hosteanfald o.lign., som honning.
Smagen kan forfines alt efter, hvor tålmodig du er i forhold til at sikre, at alle de grønne dele af blomsten pilles fra, så du kun har kronbladende. Jeg må blankt erkende, at det rækker min tålmodighed ikke rigtig til. Nu plejer jeg selvfølgelig også at fem doble opskriften, og det tager altså en rum til at pille kronbladene af 2,5 kg mælkebøttehoveder.
Hvis du har tålmodigheden, bliver smagen mere forfinet og med færre bitre toner.
Tålmodighed eller ej, så kan det anbefales at iføre sig gummihandsker til arbejdet! Alternativt har du den næste uges tid nikotinfingre som en storryger, der har røget 50 smøger de sidste 30 år.
500 gr. mælkebøttehoveder
2 liter vand
2 citroner
1 vaniljestang
2,5 kg sukker
Citronerne skæres i skiver, og kommes i en gryde med mælkebøttehoveder og vand. Vandet bringes i kog og koger i 10 minutter.
Herefter sigtes vandet fra og over i en ren gryde.
Sukker, og vaniljestang tilsættes, og blandingen koges ind til den har konsistens som tyktflydende honning. Det tager ca. to timer afhængig af, hvor kraftigt du lader det koge. Men prøv dig frem løbende. Hvis først det får for meget, bliver konsistensen så tyk, at det er nærmest umuligt at få det ud af glasset. Det er klar, når det drypper i tykke dråber fra en træske, fremfor at løbe fra skeen.
Siruppen hældes på steriliserede og atamonskyllede glas, og kan holde sig længe. Jeg fandt for en måneds tid siden et helt perfekt glas fra sidste års produktion.
